Sidst opdateret: 10. januar 2026

1. Generelle Oplysninger

The Yesterday’s Club er en webshop, der sælger tøj med print-on-demand design. Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget på vores webshop. Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt, inden du handler hos os.

The Yesterday’s Club
HH Sensoworks
Frørup Byvej 8
5871 Frørup – Danmark
CVR: 44899779
Kontakt: postkassen@shopecholane.com
Telefon: +45 52422435
Web: www.theyesterdaysclub.dk

2. Bestilling og Aftaleindgåelse

En bindende aftale mellem dig og The Yesterday’s Club anses for indgået, når du har gennemført en bestilling på vores webshop, og vi har bekræftet din ordre via e-mail.
Det er dit ansvar at sikre, at de indtastede oplysninger er korrekte.
Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre i tilfælde af tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende.

3. Priser og Betaling

Alle priser på webshoppen er angivet i DKK og er inklusive 25% moms.
Priserne er dagspriser og kan ændres uden varsel. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Vi accepterer betaling med: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, GooglePay, og ApplePay.
Beløbet trækkes fra din konto, når produktionen af din bestilling påbegyndes. Dette skyldes, at alle vores produkter fremstilles specifikt til dig ved bestilling (print-on-demand).
Ved at acceptere disse handelsbetingelser giver du samtykke til, at betalingen trækkes på dette tidspunkt, hvilket er en saglig og rimelig grund for forudbetaling, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinjer for specialfremstillede varer [1].

4. Levering

Vi leverer til adresser i Danmark. Leveringstiden forventes at være 5-7 hverdage fra det tidspunkt, hvor produktionen af din ordre påbegyndes. Da alle varer fremstilles specifikt til dig, skal du forvente denne produktionstid ud over den normale fragttid. Vi sender din ordre med PostNord/GLS.
Du modtager et trackingnummer, når din ordre er afsendt.

Vi bestræber os på at levere inden for den angivne tid, men forsinkelser kan forekomme. I tilfælde af væsentlig forsinkelse vil vi kontakte dig. Hvis en forsinkelse er afgørende for dig, bedes du kontakte os inden bestilling.

5. Fortrydelsesret

Bemærk: For varer fremstillet specifikt til dig (print-on-demand) gælder fortrydelsesretten ikke.

I henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3, bortfalder fortrydelsesretten for varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Da alle produkter fra The Yesterday’s Club fremstilles individuelt med det valgte design efter din bestilling, anses disse for at være specialfremstillede varer, og fortrydelsesretten gælder derfor ikke [2].

Vi opfordrer dig til at gennemgå din ordre grundigt, herunder størrelse og design, inden du gennemfører købet.

6. Reklamationsret

Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen.
Reklamation inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil altid være rettidig.
Kontakt os venligst via e-mail postkassen@theyesterdaysclub.dk med en beskrivelse af fejlen og billeddokumentation er et krav.

7. Persondatapolitik

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, som du kan læse her: Echolane Privatlivspolitik.
Ved at acceptere disse handelsbetingelser accepterer du også vores privatlivspolitik.

8. Cookies

The Yesterday’s Club anvender cookies på webshoppen for at optimere brugeroplevelsen og målrette markedsføring. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores Echolane Cookiepolitik.

9. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte klage@shopecholane.com.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen for Nævnenes Hus (https://naevneneshus.dk/).

For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 75 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og tekstiler er der ingen beløbsgrænse.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal, hvilket dog primært vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/odr.

10. Lovvalg og Værneting

Disse handelsbetingelser er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse handelsbetingelser, skal afgøres ved de danske domstole.

11. Ændringer i Handelsbetingelserne

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre disse handelsbetingelser. Den til enhver tid gældende version vil altid være tilgængelig på vores webshop.


Referencer:
[1] Dansk Erhverv. (2024, december 9). Få svaret: Hvornår må butikken trække penge for køb på nettet? Hentet fra https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/december/hvornar-ma-du-trakke-pengene-for-forbrugernes-kob/
[2] Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3. Lov om forbrugeraftaler.

Produktion & Forsendelse

Hvorfor den lange levering?
Her hos The Yesterday's Club går vi meget op i både miljøet og den højeste kvalitet i vores udvalg.
Derfor har vi valgt at gøre tingene lidt anderledes.
For at sikre en kvalitet, vi ikke kan finde herhjemme, benytter vi en specialiseret produktionshub i EU. Ved at sende dine varer direkte herfra til dig, sparer vi et led i transporten og mindsker dermed både belastningen på miljøet og CO2-udledningen.
Samtidig producerer vi først dit tøj, når du har lagt din bestilling. Det gør vi for at undgå spild, men også for at sikre, at dit tøj og print er helt friske og nye, når de lander hos dig. På den måde undgår vi, at varerne ligger og falmer på et lager.
I takt med at vi vokser, er vores mål at flytte hele produktionen hjem til Danmark.
Tak fordi du handler med omtanke.
0